Air Greenland
I 2020 kunne Air Greenland fejre sit 60-års jubilæum. I den forbindelse er det strømmet ind med gode historier og minder om den røde flyver, når både grønlændere og turister er blevet betaget af verdens største ø fra oven og måske har besøgt venner og familie.
Air Greenlands flåde er alsidig og tilpasset de barske arktiske vilkår. Det vidner om, at Grønland ikke er en helt almindelig destination. Udover Atlantflyet råder Air Greenland over en række fly og helikoptere, der servicerer hele Grønland, da der ingen veje er mellem byerne.
Air Greenland er et professionelt luftfartsselskab, der er kendt for den gode service og sikkerhed under flyvningerne både fra Danmark og internt i Grønland. Piloterne er rutinerede og siges at være nogle af verdens bedste, da de er yderst erfarne under ekstreme vejrforhold.