I august vil man ikke længere kunne se midnatssolen, da nætterne stille og roligt begynder at blive mørkere. Men solen går stadig mere henover himlen end ned bag horisonten, så solop- og nedgange kan strække sig over flere timer i de flotteste farvespil. Temperaturerne daler en smule i august, men det bliver ikke mere koldt, end at man blot skal huske at have en ekstra trøje med på tur. Pukkelhvalerne spiser sig stadig fede i de grønlandske fjorde. Nu står menuen på krill og rejer.