- Slædekusken vil oftest sidde forrest på slæden, alternativt i korte perioder løbe ved siden af slæden, eller "hænge" på opstanderen bagest på slæden.
- Passagerer sidder med front mod køreretningen.
- Hvis der køres over jævnt terræn, kan du skifte position og sidde på tværs af slæden.
- Placer altid dine ben oppe på slæden, så fødderne ikke slår mod sten, klipper, is el.lign.
- I ujævnt terræn, eller på vej op ad bakke, skal du holde i de dertil indrettede snore/liner. Hold ALDRIG på siden af slæden, da dette kan give skader på fingrene, hvis de kommer i klemme under slæden.
- I ujævnt terræn kan du hjælpe slædekusken med at holde balancen, ved at læne dig til den modsatte side af, hvor slæden krænger.
- Ved stejle stigninger i terrænet kan det være nødvendigt at stå af slæden og gå ved siden af denne til stigningen er ophørt.
- Når der køres på is, vil man nu og da passere sprækker i isen. Det er vigtigt at du bliver på slæden (medmindre slædekusken giver specifik, anden information), da det oftest er lettere at passere disse sprækker siddende på slæden.
- Hvis det er koldt, bør man stå af slæden regelmæssigt for at løbe / gå sig til varmen ved siden af slæden.
- Gå aldrig hen til hundene.
- Giv aldrig hundene godbidder, eller rester fra din madpakke.
- Brug altid solbriller/skibriller og husk solcreme med høj faktor. Solcremen må IKKE være vandbaseret.
- Kamera og videoudstyr bør opbevares under overtøjet, så batterierne sikres mod kulde.
- Medbragt mad opbevares bedst under overtøjet eller nedpakket mellem tøj, hvor det kan holde sig frostfrit.