Glacier Lodge Eqi - fra polarekspeditioner til luksus i ødemarken

Siden 1800-tallet har Eqi-bræen og Indlandsisen været genstand for flere videnskabelige undersøgelser og mange polarforskere har gennem tiderne udforsket området. Den mest kendte franske polarforsker, Paul-Émile Victor, havde ekspeditionsbase for udforskning af indlandsisen fra Eqi-bræen, som ligger ca. 80 km nord for Ilulissat i den nordøstlige del af Diskobugten.

På det tidspunkt var Eqi det bedste sted at komme op på Indlandsisen med det tunge ekspeditionsudstyr, da der var gode indsejlingsforhold og kort vej til Indlandsisen.  

Lige overfor gletsjeren på en fjeldside ligger i dag Glacier Lodge Eqi, omgivet af en vanvittig smuk og øde natur. Det er en luksus vildmarks lodge, som blev opført i 2001 som et bæredygtigt projekt, der er udviklet år efter år med tanke på besparelse af CO2 og med stor omtanke for miljøet. 

I dag består den velbesøgte lodge af i alt 16 hytter, 5 store vildmarkstelte og en café, som i øvrigt er kendt for sin yderst velsmagende mad. Alle hytter og telte i Glacier Lodge Eqi har privat terrasse, alle med en storslået udsigt til den kælvende gletsjerfront, som er en af de allermest aktive i Grønland. Mange gange om dagen kan du høre stilheden blive brudt af de øredøvende brag, når tonstunge isstykker knækker af bræen og sender kaskader af vand og isskosser ned i vandet, hvorved isfjeldenes rejse ud i Atlanten begynder.

Lodgen er placeret på stedet, hvor den franske polarforsker Paul-Émile Victor ledte sine ekspeditioner i årene 1948-1953. Havnen, ’Port Victor’ og Café Victor er netop opkaldt efter Paul-Émile Victor, som kom hertil efter 2. verdenskrig for at udforske Indlandsisen.

Midtvejs oppe på fjeldet står en hytte lidt for sig selv, som er ældre end de andre; ’Den Franske Hytte’. Det er hytten, som den franske polarforsker, Paul-Émile Victor, brugte som base for sine mange polarekspeditioner ind på Indlandsisen. Hytten benyttes ikke længere og står idag blot som et minde.

Paul-Émile Victor var en fransk etnolog, polarforsker og opdagelsesrejsende. Han blev født i Geneve i Schweiz i 1907 og fuldendte sin uddannelse fra École centrale de Lyon i 1928.

Fra 1948-1953 forestod han de berømte polarekspeditioner. Victor forblev leder af organisationen indtil 1976 og førte mere end 3.000 mennesker på videnskabelige ekspeditioner til begge poler. I 1976 gik han på pension, og året efter flyttede han med sin hustru til den franske Stillehavsø Bora-Bora. Han døde i 1995.

I perioden 1948-1953 foretog Paul-Émile Victor en række polarekspeditioner ind til Indlandsisen med det formål at foretage observationer, der skulle klarlægge om, og i hvilken grad, Indlandsisen bevægede sig. Man placerede radiosonder i isen og kunne så på den måde aflæse eventuelle bevægelser. Tilmed skulle ekspeditionen skaffe sig profiler af indlandsisens overflade, måle temperaturer, densitet og lagdeling i de dybere lag af isen. Ekspeditionen havde derudover en række andre glaciologiske og geologiske formål.

Efter en række rekognosceringer i 1948 lykkedes det Victor at finde en vej op til Indlandsisen til sine otte bæltekøretøjer fra Eqi. Det var hans hensigt året efter at placere den videnskabelige Station Centrale med otte mand i tidsrummet 1949-1951 på samme position (71N/40W), som tyskeren Alfred Wegener anvendte i 1930 til sin station Eismitte. Hertil skulle Victor anvende 110 tons gods, hvoraf de 40 skulle transporteres ind "ad landevejen", mens de resterende 70 skulle nedkastes fra chartrede islandske DC-3-fly.

I dag er Eqi et af de absolut største highlights i Grønland og den populære og unikke Glacier Lodge Eqi tiltrækker især turister, som ønsker at opleve den unikke grønlandske ødemark.

Fra lodgen arrangeres en række ture. Du kan komme på vandringer til morænekanten, søen bag campen og til selve Indlandsisen - og endda også prøve at overnatte på isen her.

Fra Eqip Sermia-gletsjeren er der kun fire timers vandring ind til indlandsisen. Det meste af vejen kan man følge det spor som Paul-Émile Victors bæltebiler for et halvt århundrede siden har afsat sig spor i fjeldet, og som endnu tydeligt kan ses. Reminiscenser fra disse ekspeditioner, såsom transportslæder, hejseanlæg og bæltekøretøjer har efterladt sig evige spor i det sarte landskab, hvilket tydeligt viser at arktisk natur ikke sådan uden videre kan genoprette sig selv.