Nuuk
I dag er Nuuk langt den største by i Grønland. 25% af Grønlands befolkning og 50% af den befolkning, der er født uden for Grønland, bor her. Men med ca. 18.000 indbyggere er Nuuk også en af de mindste hovedstæder i verden. Samtidig er Nuuk ved at udvikle sig til Nordens nye kulturelle hovedstad. Byen fremtræder i dag som en farverig og dynamisk by, omgivet af storslået arktisk natur, men også som en by fuld af kontraster, hvor gamle traditioner og moderne kultur mødes. Grønlands hovedstad er således et fantastisk sted at lære om landets kultur og er også et populært udgangspunkt for rejser, krydstogter, udflugter og andre ekspeditioner rundt om i Grønland.
Nuuks lange historie viser sig tydeligt. Især omkring Kolonihavnen pryder de mange bygninger fra kolonitiden bybilledet. Her ligger bl.a. Grønlands Nationalmuseum, Arkiv og Vor Frelsers Kirke, Grønlands domkirke, fra 1849 og Hans Egedes Hus fra 1728. Huset er bygget i gule kampesten og er faktisk Grønlands første hus bygget efter europæisk tradition. Bygningen er i dag fredet men anvendes til arrangementer af repræsentativ karakter.
Hans Egedes mission
Hans Egede blev født i Norge i 1686 ind i en familie af både præster og købmænd. Hans far var den danskfødte embedsmand, præstesønnen Povel Hansen Egede. Hans Egede uddannede sig til præst fra Københavns Universitet og fungerede som præst på Lofoten i Norge, da han blev opmærksom på historien om nordboerne, de islandske nybyggere, der i vikingetiden havde slået sig ned i Grønland.
Han bad Frederik den 4. af Danmark og Norge om lov til at rejse til Grønland for at missionere blandt dem, da han antog, at nordboerne, som man i øvrigt intet havde hørt fra siden 1400-tallet, stadig var katolikker. Frederik gav sin delvise tilladelse til at genetablere koloniale rettigheder til øen og i 1720-21 dannede ledende borgere et privat kompagni, Bergenskompagniet, som fik monopol på handlen mod at støtte missionens arbejde. I 1721 sejlede flere skibe med kolonister, heriblandt Hans Egede med sin familie, til Vestgrønland.
Mandskabet gik i land, og de grundlagde kolonien Håbets Ø lidt ud for Godthåb (Nuuk). Snart efter sin ankomst til Grønland begyndte Egede at lede efter nordboerne, men måtte opgive. I stedet gav han sig i kast med at missionere blandt egnens inuitbefolkning, som han konstaterede, havde en ret fremmedartet levevis og religion, og hvis religiøse ledere var åndemanere.
Hans Egedes tid i Nuuk
Dårlig hvalfangst og utilstrækkelig handel med grønlænderne betød at Bergenskompagniet gik konkurs i 1727. Håbets ø var heller ikke et ideelt sted for missionen og i 1728 flyttede kolonien til Godthåb og et nyt forsøg på at kolonisere landet med soldater og straffefanger blev indledt. Forsøget mislykkedes, kolonisationen blev for kostbar, og i 1731 beordrede Christian 6. kolonisationen standset og befalede at alle europæere skulle rejse ud af landet. Men Hans Egede var yderst dedikeret til opgaven og insisterede på at blive, da han følte sig kaldet til sagen af Gud og ikke ville opgive sit livsværk.
Sprogbarrieren var imidlertid en stor udfordring for ham. Men det var vigtigt for ham at sikre sig, at grønlænderne først forstod det kristne budskab, før de lod sig døbe. Derfor satte han sig for at lære grønlandsk og kastede sig frygtløst ud i sit missionsarbejde. Hans Egedes to sønner, Niels (1710-1782) og Poul (1708-1789), voksede begge op i Grønland og lærte sig hurtigt sproget.
I 1733 udbrød en koppeepidemi, som spredte sig hastigt og Hans Egede så nu for alvor sit livsværk gå til grunde. Flere hundrede af de nyligt kristnede grønlændere døde og i 1735 døde hans hustru, Gertrud. Nedtrykt forlod Hans Egede Grønland i 1736. Han efterlod sin søn Poul, som fortsatte missionsarbejdet i Grønland. Sammen med nogle grønlandske hjælpere producerede Poul Egede i 1766 den første grønlandske oversættelse af Det Nye Testamente samt en ordbog over det grønlandske sprog og fik dermed også en stor betydning for udviklingen af den grønlandske litteratur.
I 1740 blev Hans Egede tildelt en ærestitel som biskop over Grønland og det embede besad han indtil 1747.
.jpg)
Arven efter Hans Egede
På trods af de vanskeligheder Hans Egede oplevede i Grønland, har Hans Egedes missionsarbejde bidraget til, at nutidens grønlændere er blandt de mest kristne og kirkesøgende folkefærd i verden. Omkring 95 procent af befolkningen er medlemmer af folkekirken.
Der er rejst en stor statue af Hans Egede i hovedstaden Nuuk, og han betegnes i dag gerne som ’Grønlands apostel’ for sit indledende missionsarbejde. Meningerne om Hans Egede og hans indsats i kolonisationen af Grønland har dog siden hans samtid været et kontroversielt emne, og statuen har for nyligt været genstand for stor debat, efter at den i sommeren 2020 blev overhældt med rød maling og påskrevet teksten ’decolonize’. En afstemning blandt Nuuks borgere har nu afgjort, at statuen får lov at blive.