Rejsen kort
Solen er endelig kommet tilbage fra sit vinterhi og nu kommer den alt for korte hundeslædesæson og skal nydes de næste par måneder. Det er en helt særlig oplevelse at opleve det smukke grønlandske vinterlandskab fra hundeslæde. Hold også godt øje med nordlyset!
Ilulissat er et godt udgangspunkt for hundeslædeture. Der er cirka 3.000 slædehunde i Ilulissat og kuskene er klar til at give gæster fra udlandet en oplevelse for livet.
Glæd dig til
- Kom til ”hovedstaden” i Diskobugten i vinterklæder
- Kør hundeslæde i smukke omgivelser
- Overnat i Igloo lodge ved Sermermiut
- Vandretur med snesko
- Find ud af at nordlys er en larmende stille og vild oplevelse
- Oplev en UNESCO Verdensarvsliste-destination
- Vandretur v. Kangia isfjord
- Tag de flotteste billeder af snelandskab, hundeslæde og enorme isbjerge
- Sejlads blandt gigantiske isbjerge i isfjorden
- Lær Knud Rasmussen (polarforsker) at kende i hans fødehjem, der i dag er museum
- Oplev de smukkeste og hurtigste solnedgange
Program
Dag 1. København – Ilulissat via Nuuk
Blot 4½ times flyvning over Nordatlanten tager det at flyve til Nuuk, hvorfra du skifter til et mindre fly, der tager dig endnu længere nordpå – til Ilulissat ved Diskobugten.
Dag 2-3. Iglo lodge, hundeslæde og vandring m. udsigt over indlandsisen
Tag med pistemaskine ind i baglandet ved Ilulissat til Iglo lodge. Vi kører på snescooter og har en vandretur med snesko i området. Kørsel på hundeslæde v. Iglo lodge og nyd udsigten til nordlys ude i vildmarken.
Dag. 4. Vandring m. udsigt til isbjerge
Oplev de enorme isbjerge v. Sermermiut. Vi vandrer med udsigten over Kangia isfjorden. Sejl blandt isfjeldene og spot nordlys på havet.
Dag. 5. Ilulissat
Oplev de mange ting som Ilulissat har at byde på, farverige hus, flere museer og ikke mindst en hel formidabel udsigt til enorme isbjerge.
Dag 6. Hjemrejse Ilulissat – København via Nuuk
Hjemrejsedag. Dagen starter tidligt og slutter sent i København.
Dagsprogram
Dag 1. København — Ilulissat via Nuuk
Flyveturen fra København til Nuuk med Air Greenland tager ca. 4½ time. Med god service og film på menuen går tiden hurtigt.
I Nuuk skifter du over til et mindre fly, der tager dig til Ilulissat. Hotellets bus holder og venter i Ilulissat Lufthavn og kører de 5-10 min. ned til Hotel Icefiord.
Gå en tur rundt i Ilulissat for et godt indtryk af livet i Arktis. Oplev for eksempel Zionskirken og Knud Rasmussens fødehjem, som i dag er byens lokalhistoriske museum. Se de forskellige udflugtsmuligheder her.
Vi overnatter på Hotel Icefiord.
-/F/-
Ilulissat - gigantiske Isbjerge
Ilulissat - Jakobshavn. Ingen tvivl om at Ilulissat er ”verdens navle”, når man taler om det at rejse til Grønland.
Dag 2. Ilulissat – Iglo lodge og vandring blandt kæmper.
Vi kører med pistemaskine 15 km ind i baglandet til Iglo lodge. Ved ankomst serveres frokost.
Om eftermiddagen tager vi på en kombineret snescooter- og sneskotur fra Igloo Lodge til Aattartoq. Vi starter fra Igloo Lodge og kører på snescooter til Aattartoq, en base for de lokale fangere for isfiskeri. Turen byder på spektakulære udsigter, blandt andet over "Sermeq Avannarleq", den døde bræ, og den enorme Indlandsis.
Efter ca. 40 minutters kørsel når vi Aattartoq og den frosne fjord Sikuiuitsoq, hvor metertykke isbjerge står fastfrosne i fantastiske blå og hvide nuancer. Her tager vi snesko på og udforsker det unikke landskab blandt isbjergene og får et indblik i det moderne liv som fanger og fisker i Grønland.
Deltagerne deles to og to om en snescooter. Alle deltagere skal være mindst 12 år, og førere skal have et gyldigt kørekort.
NORDLYS: I januar - marts måned er det muligt at se nordlys. Er det skyfrit og mørkt nok, er der så godt som garanti for at se nordlys.
PS: Inkluderet i dette ophold er en arktisk sovepose. Som liggeunderlag benytter vi rensdyrskind, så normalt kan man fint holde varmen inde i sin Iglo. Skulle man dog have lyst, til at sove i en køje. Så er der enkelte som lister sig ind i den opvarmede bjælkehytte i løbet af natten. I bjælkehytten forefindes tørkloset.
M/F/A
Dag 3: Hundeslæde v. Iglo lodge.
Efter en god nats søvn i Iglo, vågner vi op til morgenmad i bjælkehytten. Morgenmaden nydes inden vi begiver os ud på tur m. hundeslæde.
Fra hundeslæden kommer vi ind i en verden af komplet stilhed. Turen går fra Iglo Lodge til et spektakulært udsigtspunkt, som vi ofte har helt for os selv.
Hundene holder til på søen lige foran lodgen, og du er med i hele processen – fra klargøring af slæden til fodring af hundene efter turen. Turen varer cirka 1,5 time, men varigheden kan variere afhængigt af vejret, sneforholdene og hundenes dagsform. Bemærk, at turen kræver, at deltagerne er mindst 8 år. Den anbefales ikke til personer med dårlig ryg eller nakke.
Efter kørsel på hundeslæde, er der afgang med pistemaskinen tilbage til Ilulissat og civilisationen. Vi overnatter på Hotel Icefiord.
M/-/-
Dag 4. Sermermiut vandring og isfjordssejlads
Dag 5: Ilulissat - farverige hus.
Vi har en ekstra dag til at nyde livet i Grønland. Vi kan anbefale en tur på egen hånd rundt i byen, for blot at indsnuse stemningen blandt de farverige huse. Der sker altid noget spændende og måske suser der en hundelæde forbi på vejen, hvor der er forkørselsret for hundeslæde i forhold til biler. Måske kan du også finde tid til at begsøge Knud Rasmussen fødehjem, Zions kirken, Ilulissat kunstmuseum eller Isfjordscenteret - alle helt sikkert et besøg værd. Der overnattes på Hotel Icefiord.
M/-/-
Dag 6. Hjemrejse Ilulissat – København via Nuuk
Nu står hundeslæde og Ilulissat/Grønland på dit rejse CV og oplevelsen har givetvis været uforglemmelig.
Hjemrejsen påbegyndes i dag. Der er tidlig afrejse fra Ilulissat og sen ankomst til København. Husk at lægge 4 timer oveni den grønlandske tid.
M/-/A
OBS! — forlængelse af rejsen?
Pris- og praktisk info
Prisen inkluderer
- Fly København-Nuuk-Ilulissat t/r (Air Greenland)
- 4 nætter på Hotel Icefiord (Ilulissat) i delt dobbeltværelse inkl. morgenmad
- 1 nat på Iglo lodge, inkl. transfer m. pistemaskine (fuldpension under ophold)
- Tur på snescooter og vandring m snesko v. Kangia isfjorden
- Hundeslædetur i baglandet v. Iglo lodge
- Transport fra/til lufthavn og hotel (Ilulissat)
- Vandretur v. Sermermiut
- Isfjordssejlads
- Bidrag til rejsegarantifonden
- Alle skatter og afgifter
Prisen inkluderer ikke
- Måltider, udover morgenmad, fuldpension på Iglo Lodge og måltider på Atlantflyvningen
- Andre udflugter udover de nævnte i "prisen inkluderer"
- Rejseleder (denne rejse er på egen hånd), v. Iglo lodge er der værter.
- Rejse- og evt. afbestillingsforsikring
- Enkeltværelsestillæg, 2.325 DKK
Bemærk venligst, at prisen på rejsen er en frapris, da der kan være tillæg for en dyrere flybillet type samt en anden hytte/værelses standard, afhængig af hvordan pladssituationen ser ud, når rejsen bookes. Du har selvfølgelig først forpligtet dig til at købe rejsen, EFTER du har bekræftet et evt. tillæg i prisen.
Har du brug for yderligere forklaring, er du meget velkommen til at kontakte os.
Måltider
Inkluderede måltider er på de enkelte dage markeret med M (morgenmad), F (frokost), A (aftensmad). Er måltider ikke inkluderet, markeres disse med -.
På flyvningerne med Air Greenland mellem Danmark og Grønland serveres gratis måltider og drikkevarer ombord. På indenrigsflyvningerne i Grønland serveres typisk en kop kaffe og en småkage.
Overnatning
Generel information ved kørsel på hundeslæde
- Slædekusken vil oftest sidde forrest på slæden, alternativt i korte perioder løbe ved siden af slæden, eller "hænge" på opstanderen bagest på slæden.
- Passagerer sidder med front mod køreretningen.
- Hvis der køres over jævnt terræn, kan du skifte position og sidde på tværs af slæden.
- Placer altid dine ben oppe på slæden, så fødderne ikke slår mod sten, klipper, is el.lign.
- I ujævnt terræn, eller på vej op ad bakke, skal du holde i de dertil indrettede snore/liner. Hold ALDRIG på siden af slæden, da dette kan give skader på fingrene, hvis de kommer i klemme under slæden.
- I ujævnt terræn kan du hjælpe slædekusken med at holde balancen, ved at læne dig til den modsatte side af, hvor slæden krænger.
- Ved stejle stigninger i terrænet kan det være nødvendigt at stå af slæden og gå ved siden af denne til stigningen er ophørt.
- Når der køres på is, vil man nu og da passere sprækker i isen. Det er vigtigt at du bliver på slæden (medmindre slædekusken giver specifik, anden information), da det oftest er lettere at passere disse sprækker siddende på slæden.
- Hvis det er koldt, bør man stå af slæden regelmæssigt for at løbe / gå sig til varmen ved siden af slæden.
- Gå aldrig hen til hundene.
- Giv aldrig hundene godbidder, eller rester fra din madpakke.
- Brug altid solbriller/skibriller og husk solcreme med høj faktor. Solcremen må IKKE være vandbaseret.
- Kamera og videoudstyr bør opbevares under overtøjet, så batterierne sikres mod kulde.
- Medbragt mad opbevares bedst under overtøjet eller nedpakket mellem tøj, hvor det kan holde sig frostfrit.
Generel infomation om Iglo lodge
- Iglo Lodge består af 6 rummelige Igloer, hver med plads til 2 personer.
- Alt nødvendigt udstyr til afvikling af ophold er inklusiv.
- Alle måltider er inklusiv
- Igloerne er komplet indrettet med lammeskind og varme vintersoveposer samt stearinlys til at skabe hygge og varme i din iglo.
- Det gode underlag kombineret med de varme vintersoveposer og igloens fantastiske isolerende evner, vil give dig muligheden for at overnatte i et med naturen.
- Ved side af Iglo'erne har vi en opvarmet bjælketræhytte, hvori vi vil nyde alle måltider. Bjælkehytten kan også benyttes til overnatning hvis dette fortrækkes. (Kapaciteten i vores Iglo'er er større end antal køjer der tilbydes i bjælkehytten. Skal du være sikker på en køje, kan en køjeplads i hytten sikres mod et mindre tillæg)
- Bjælkehytten er indrette med køjesenge i små soveværelse, et fællesrum og køkken.
- I træhytten forefindes der tørkloset.
Adgang til el
Mobiltelefon
Der er kun sparsom mobildækning på denne tur. Mobiltelefon kan derfor kun benyttes fra tid til anden.
Fysiske krav til rejsende i Grønland
Grønland er bakket og ujævnt, og vejret bestemmer som udgangspunkt alt i Grønland. Det er man vant til her, men som besøgende i landet kan det være en udfordring, hvis du ikke er tilstrækkelig forberedt på forholdene. Er du til gengæld bevidst om, at Grønland er alt det, kan du glæde dig til en uforglemmelig rejse i et af verdens smukkeste lande.
Som udgangspunkt tillader vi os at stille krav til dig som rejsende: F.eks. at du er fysisk selvhjulpen. Du skal kunne bære din bagage fra bus til værelse, fra havn til skib (ombord op ad en rampe) og fra bus til lufthavnsbygningen osv.
OBS
Ret til ændringer forbeholdes. Vi gør opmærksom på, at en tur som denne er afhængig af godt vejr. Der kan derfor forekomme enkelte ændringer i programmet. Forsinkelser og aflysninger kan forekomme, specielt ved transport med fly.
Der ydes ikke kompensation eller erstatning for de første 24 timers forsinkelse eller rejseændringer pga. udefrakommende forhold. Vi vil selvfølgelig tilstræbe at mindske generne mest muligt og sørge for et alternativt program eller udfylde den ekstra ventetid.