Ilimanaq - kolonihistorien bag byen

Ilimanaq betyder forventningspladsen, hvilket formodentlig henviser til at Ilimanaq tidligere var en sommerboplads, hvor man forventede at få den store fangst.

Havet her har langt tilbage i tiden været kendt for sine store mængder af sæl, hval, hellefisk, havkat, torsk, stenbider og ørred. Ilimanaq har derfor en lang tradition for industriel forarbejdning af fisk og fangstdyr. Allerede fra slutningen af 1700-tallet fandtes her et respektabelt hvalfangstanlæg.

Den dansk-norske missionær Hans Egede ankom til Grønland i 1721.

1700-tallet var i det hele taget koloniseringens storhedstid. Handel og mission gik hånd i hånd. Egede-familien havde et stort ønske om at udbrede missionen i Grønland og anlagde en række kolonier, bl.a. Ilulissat (Jakobshavn) og Ilimanaq (Claushavn). Ilimanaq blev oprindeligt opkaldt efter den hollandske hvalfangerskipper Klaes Pietersz Thorp, der drev hvalfangst i Diskobugten i årene 1719-1732.

Men før de dansk-norske missionærer kunne befæste deres position skulle de indflydelsesrige hollændere, som gennem flere år dygtig havde beskæftiget sig med hvalfangst og handel i Grønland, besejres. I 1739 oplevede Grønland sin første krig, et 75 min. langt søslag, som resulterede i at hollænderne overgav sig. Herefter befæstede Danmark sin position i Grønland og Egede familien missionerede på livet løs og prædikede Guds ord.

I det hele taget var der godt gang i Ilimanaq i 1700-tallet og frem til omkring 1960. Sammen med hvalfangsten indførte en dansker en effektiv fangstmetode til fangst af sæler i garn. Trods stor skepsis fra grønlænderne viste metoden sig effektiv og udbyttet var stort. I en kort periode fra 1836 opnåede Ilimanaq ligefrem at få status af hovedkvarter for handelskolonien. De dårlige havneforhold betød dog, at glæden var kortvarig, da kolonien allerede efter 3 år flyttede tilbage til Qasigiannguit.

I Ilimanaq sørgede Egede-familien for i 1751 at bygge et kombineret missionshus og handelsbestyrerbolig, som blev kaldt Poul Egedes hus. Poul Hansen Egede var en dansk teolog, missionær og grønlandsfarer og biskop over Grønland fra 1779, søn af Hans Egede og Gertrud Rask. Som tolvårig tog han med sine forældre til Grønland og voksede som en af de første europæere op i Grønland.

Derudover blev i 1778 bygget en købmandsbutik. Netop disse to fredede huse, som stammer tilbage fra kolonitidens første år, har Realdania By & Byg stået for en omfattende restaurering af som påbegyndte i 2014 for at bevare den enestående kulturarv.

Læs mere om byggeprojektet her

Da der var flest i datidens blomstrende koloniby, kom indbyggertallet helt op over 250. I dag bor her kun ca. 50 mennesker - og ca. dobbelt så mange slædehunde. Antallet af slædehunde forsvinder dog langsomt år for år, da ATV’er og snescootere bliver mere og mere populære som transportform.

Men her er ingen biler og i Ilimanaq finder du for alvor stilheden. Allerede på bådturen fra Ilulissat til Ilimanaq bemærker man roen, der sænker sig. De enorme grundstødte isfjelde flyder langsomt forbi og efter ca. 1 times sejlads fra Ilulissat toner Ilimanaq frem. Små træhuse i stærke farver ligger spredt rundt på klipperne, omgivet af en enestående natur.

Ilimanaq er en traditionel grønlandsk bygd, hvor fangerkulturen stadig er en stor del af den grønlandske levemåde og dagligdag, og indbyggerne lever hovedsageligt af fiskeri og fangst.

Men Ilimanaq er mere end det. I dag er bygden også blevet centrum for en unik sammensmeltning af turisme, natur, fiskeri, kulturarv og bæredygtighed. De to restaurerede huse fungerer i dag som formidlingscenter, restaurant, konferencelokale og butik.

Turister tiltrækkes i stigende grad til bygden. I Ilimanaq finder du nemlig også Ilimanaq Lodge, en samling af 15 nyopførte, bæredygtige luksushytter, der ligger på klipperne lige ud til vandet. Bygden er i de seneste år blevet særligt kendt for de smukke hytter, der udgør Ilimanaq Lodge og er kommet til i samarbejde med Realdania byggeprojektet. I lodgens luksushytter bor du på klipperne langs vandkanten med den smukkeste udsigt over Diskobugten og de enorme isbjerge og kan vågne op til synet af isbjerge og hvaler.

Udover bygden, som i dag tiltrækker mange turister, er naturen i baglandet et smukt område, som er et fantastisk udgangspunkt for vandreture i den skønneste natur. Som de fleste andre steder i Grønland findes her ingen vandrestier, men terrænet er let at vandre i og der er gode muligheder for storslåede vandringer langs kysten.