Bemærk nedenstående arrangementer sælges kun som en del af en pakkerejse, vi sælger ikke enkelt dagsture, ekskursioner etc.
Indlandsisen, Punkt 660 — gå på indlandsisen
Du kører lidt længere end til Russel Gletsjer — det er en smuk tur ind med masser af tundra og fjelde. Du kører ind til "punkt 660" — 660 meter over havets overflade. Trods den golde natur, er der masser at kigge på. Chaufføren eller guiden fortæller om tundraen, fjeldene, amerikanernes tid i området og dyrelivet.
Det specielle ved "punkt 660" er, at du kan komme op og gå på selveste Indlandsisen. Når du er der, kan du nærmest fornemme, hvor stor isen er. Men at det faktisk er ca. 80% af Grønland der er dækket af is, er ikke til at forstå, uanset hvor du står. Det er kæmpestort.
Varighed: 5 timer
Sværhedsgrad: 2 (ud af 5)
Pris: DKK 650,-
Camp Ice Cap – sove på indlandsisen?
Har du lidt eventyr i kroppen og lyst til at lære mere om indlandsisen, er denne udflugt helt perfekt til dig. Du kører med ind som på en almindelig Punkt 660 tur, og så går du videre ind til Camp Ice Cap. Her bliver campen slået op, og der gøres klar til aftensmaden. Overnatning foregår i ekspeditionstelte. Campen ledes af en isguide, der er uddannet til at begå sig på isen og som ved meget om indlandsisen.
Vågn op til en verden af is. Dagen bruges på at lære en masse om gletsjerbrønde, gletsjerspalter, gletsjersøer, ismoræner og meget mere. Udover den spændende information omkring glaciologi, er her vanvittig smukt og du kan tage de smukkeste billeder. Sikkerheden og engagementet i top = perfekt start på en rejse i Grønland.
Varighed: 1½ døgn (1 nat på isen – 15. marts til 15. oktober)
Sværhedsgrad: 3 (ud af 5)
Pris: DKK 2.850,-
Inkluderer: Transport, aftensmad, morgenmad, frokost, guide, crampons (stikjern til støvle), vandrestave (steigeisen) og campingudstyr (deriblandt sovepose, telt og underlag).
Tundrasafari
Trods Kangerlussuaqs umiddelbare golde udseende, er der meget frodige områder i oplandet. Denne frodighed lokker klovdyr til. I Grønland er det moskusoksen og rensdyret, 2 vidt forskellige dyr, der lever i hver deres flok. Derudover er der polarræve, sneharer og forskellige arter af fugle.
Den vidtstrakte tundra står i kontrast til indlandsisen, den dybblå himmel og den rindende elv og giver anledning til at tage vilde og flotte billeder.
Varighed: 1½ time
Sværhedsgrad: 2 (ud af 5)
Pris: DKK 295
Sightseeing
Tag på en guidet "byrundtur" til fods i Grønlands port – Kangerlussuaq
Kangerlussuaq ligger i hjertet af et skønt fjordområde med spor fra flere tusinde års inuit historie, og i nyere tid med amerikansk aftryk med anlæggelsen af militærbasen. Kangerlussuaq ses bedst til fods eller fra luften.
Varighed: 2 timer
Sværhedsgrad: 1 (ud af 5)
Pris: DKK 395
Indlandsistur — Russel Gletsjer
Is er noget af det, folk kommer for at se, når de rejser til Grønland. Kangerlussuaq er det eneste sted i Grønland, hvor det er muligt at køre ind til indlandsisen, så alle har derfor en mulighed for at komme ind til Grønlands store iskappe: Indlandsisen. Russel Gletsjer er en 20-50 meter høj væg, den er utrolig fotogen og af og til brækker isstykker af.
Er du heldig, kan du undervejs se områdets dyreliv: Moskusoksen, rensdyret, sneharen, polarræven, snespurven mm.
Varighed: 4 timer
Sværhedsgrad: 2 (ud af 5)
Pris: DKK 650
Heldagseventyr på isen (maj-september)
Medbring kun varmt tøj, vandrestøvler og nysgerrighed til at lære mere om den grønlandske indlandsis.
Udstyret med steigeisen og vandrestave kan alle være med, da det ikke er vanskeligere at gå på indlandsisen end i kuperet terræn derhjemme. Med 500 meter ældgammel is under fødderne finder vi et smukt sted på indlandsisen og spiser vores medbragte frokost – vandet er også inkluderet - endda direkte fra smeltevandssøen!
Varighed: 8 timer
Sværhedsgrad: 3 (ud af 5)
Pris: DKK 995
Inkluderer: Guide, frokost og udstyr
Vinterudflugter
Kangerlussuaq ligger på højde med Polarcirklen - lige nord for. Ergo er der slædehunde og dermed hundeslædeture. Det gode ved at køre slæde i Kangerlussuaq er, at det er på flad fjordis og ikke i kuperet fjeldterræn. Det er spændende for alle at køre på hundeslæde, men her i Kangerlussuaq er det især godt for dig, som måske ikke er så mobil. Du skal selvfølgelig stadig kunne gå.
Vinteren er hård i Kangerlussuaq, men hundene er ligeglade med antallet af minusgrader. De er glade, så længe der er frost og sne.
Du kan vælge mellem 2 eller 4 timers hundeslædetur.
Varighed: 2 eller 4 timer
Sværhedsgrad: 2 (ud af 5)
Pris: DKK 1.755 eller DKK 2.455
Nordlys
Hvad er nordlys? Mørke, stjerneklart, solstorm, partikler og magnetisme = nordlys (aurora borealis). Det kan ses i hele norden og der er steder, hvor der er mere koncentration af som i f.eks Kangerlussuaq. Bussen skal ikke særlig langt udenfor byen, for at man ikke bliver lysforstyrret.
Bussen kører dig tilbage til civilisationen og guiden vil her byde på en ”grønlandsk kaffe” (med alkohol) og fortælle om nordlysmyterne i Grønland.
Varighed: 2 timer
Sværhedsgrad: 1 (ud af 5)
Pris: DKK 450
Om Kangerlussuaq
For mange mennesker er Kangerlussuaq bare en ”gennemrejsestation” og umiddelbart ser den da heller ikke ud af meget. Men tag ikke fejl. Kangerlussuaq er nemlig meget mere end bare en lufthavn og en gammel amerikansk base.
Kangerlussuaqs bagland er helt unikt: Her finder du noget af det vildeste dyreliv og skøn tilgængelig natur, der lægger op til gode vandreture, cykelture eller udflugter i bus/bil. Det er kun få steder i Grønland, hvor du kan nå ind til indlandsisen og tilmed komme op og gå på den - det kan du her i Kangerlussuaq.
Når mørket falder på, er Kangerlussuaq også et af de bedste steder at spotte nordlys. Vejret er ofte godt (skyfrit og klart) og allerede i september måned, kan du være heldig at se Aurora Borealis (nordlyset).
Kangerlussuaq er en bygd tilhørende Qeqqata Kommunia og her bor ca. 600 sjæle. Der er ca. 40 km ind til Indlandsisen.
Hundeslæde: Ja (vinter)
Midnatssol om sommeren: Ja
Nordlys: Ja, mulighed for at se det, når det er mørkt