Knud Rasmussens livsværk var at indsamle viden om og formidle inuitkulturen. I en årrække udforskede han Arktis på kryds og tværs på hundeslæde, han talte sproget og kom ind under huden på det grønlandske folk, den grønlandske kultur og de grønlandske myter. Hans indsats var stærkt medvirkende til, at Grønland blev anerkendt som en del af det danske rige og han sikrede en fælles platform for Rigsfællesskabet.
Baggrund og opvækst
Knud Rasmussen blev født i Ilulissat (Jakobshavn) i Grønland i 1879. Hans far var sprogforsker og præst og hans mor var af grønlandsk afstamning. Han voksede op i Ilulissat, hvor han gik i skole og udfoldede sin barndom. Han havde grønlandske kammerater og blev fortrolig med det grønlandske sprog og grønlandsk kultur. Knud var bl.a. en ivrig slædekusk og fik tidligt sit eget hundespand.
Som 12-årig blev han sendt til Danmark på kostskole. Først fem år senere stødte resten af familien til. Skoletiden i Danmark bød på nogle hårde år for Knud, som drømte om at vende tilbage til Grønland og udforske det grønlandske folk og dets levevis. I år 1900 mødte han forfatteren Ludvig Mylius-Erichsen og de to unge mænd fandt sammen i en fælles entusiasme for at udforske Grønland og berette om det.
Ekspeditionerne
Netop Knud Rasmussens kærlighed til den grønlandske befolkning, kultur og landet blev drivkraften bag de næste mange års ekspeditioner. Ekspeditioner, der sammen med grundlæggelsen af fangstkompagniet var stærkt medvirkende til, at Grønland blev en del af det danske rige.
Eventyret startede for alvor i årene 1902-04, hvor han sammen med Mylius-Erichsen drog ud på ’Den Litterære Grønlandsekspedition’. Ekspeditionen havde til formål at beskrive landet og dets befolkning. Her indsamlede Knud Rasmussen myter og sagn fra lokale stammer højt mod nord og udgav bøger og artikler om dem.
Oplevelserne gjorde så stort indtryk på ham, at han sammen med den danske opdagelsesrejsende Peter Freuchen i 1910 oprettede missionsstation og handelsstation i Thule, der bl.a. skulle være udgangspunkt for fortsat ekspeditionsvirksomhed. Thule-stationen blev således udgangspunktet for de syv berømte Thule-ekspeditioner, som fandt sted fra 1912 til hans død som 54-årig i 1933.
Fra de mange ekspeditioner og udforskninger af Arktis indsamlede han sagn og myter fra inuitstammer, og han foretog grundige videnskabelige studier af hovedparten af de arktiske folkeslags levevis og kultur. Studierne udmøntede sig i publikationen af en lang række skøn- og faglitterære værker. Desuden hjembragte han fra den 5. og mest betydningsfulde Thule-ekspedition (kendt som ’Den store slæderejse’) fra 1921 til 1924 så mange genstande, at Nationalmuseet i dag har en af verdens fornemmeste arktiske samlinger. For sin indsats blev Knud Rasmussen udnævnt til æresdoktor ved Københavns Universitet.
Knud Rasmussen døde pga. sygdom kort tid efter sin hjemkomst fra den 7. Thule-ekspedition.Rigsfællesskabets folkehelt
Med sin grønlandske baggrund vandt Knud Rasmussen i enestående grad befolkningens tillid og hengivenhed, hvor han end kom frem. Det har helt sikkert haft en kæmpe betydning, at han talte sproget flydende, var uovertruffen som slædekører og under sine rejser levede blandt grønlændere og inuitbefolkninger som en af deres egne. Tilmed havde han en fantastisk indlevelsesevne i grønlændernes levevis og tankegang, og han vandt hurtigt deres respekt og kærlighed.
Knud Rasmussen kæmpede hårdt for at styrke og bevare Rigsfællesskabet og hans viden og visioner, var i høj grad med til at sikre, at Grønland blev anerkendt som en del af det danske rige. I 1933 fungerede han som den danske regerings rådgiver under den internationale retssag i Haag mellem Norge og Danmark, hvor Grønlands skæbne skulle afgøres. En brav indsats af Knud Rasmussen resulterede i, at Danmarks suverænitet over Grønland - og sikringen af Rigsfællesskabet - blev stadfæstet.
’Grønlands trofaste søn’
Ud til Diskobugten og med udsigt til Ilulissats store isbjerge står en mindesten for Knud Rasmussen. Statuen er prydet med ordene ’Grønlands trofaste søn’. Udover de betagende isbjerge, som Ilulissat er verdensberømt for, er Ilulissat en kulturelt spændende by. Det var netop her i Ilulissat, Knud Rasmussen, Rigsfællesskabets store polarforsker og helt, blev født og slog sine folder som barn.
Når du besøger Grønland og Ilulissat, er det oplagt at tage sig tid til at besøge Ilulissat Museum, der er indrettet i polarforskerens barndomshjem. Det er absolut seværdigt.
Arven efter Knud Rasmussen
Knud Rasmussen kom til at stå som en central person i overgangen fra det gamle Grønland og til et nyt moderne arktisk samfund og som en vigtig brik for det dansk-grønlandske kulturfællesskab, vi har den dag i dag. Desuden blev han en vigtig litterær stemme i Danmark og hans værk ”Den store slæderejse” er blevet ivrigt læst af mange danskere.
De mange års tætte bånd mellem Grønland og Danmark har skabt tætte relationer mellem danskere og grønlændere. Mange grønlændere tager deres uddannelse i Danmark - og der findes mange dansk-grønlandske familier. En af Knud Rasmussens mærkesager var bl.a. også indførelsen af dansk som skolefag i Grønland.
Knud Rasmussens hus, Hundested
Også i Danmark finder man vigtige vidnesbyrd fra Knus Rasmussens liv og virke. Har du mulighed for det, bør du ikke snyde dig selv for et besøg i Knud Rasmussens hus. Det ligger i bakkerne ved Spodsbjerg Fyr idet smukke skanseområde nord-øst for Hundested havn og er naturligt en af byens største attraktioner.
Huset, der er fra 1917, var den berømte polarforskers hjem og arbejdshus, når han var i Danmark mellem ekspeditionerne. I huset planlagde han sine ekspeditioner, arbejdede på sine manuskripter og mødte venner og kollegaer. Huset blev i 1939 åbnet som museum for Knud Rasmussen. Det udstiller minder fra hans liv og store ekspeditioner.
